Jeg hedder Janni, og jeg er xx år.
Ha, snydt – man spørger da ikke en pige om hendes alder *SS*.
Jeg er sød og intelligent. Elsker min gravhund Dolly, “serie-marathon” på sofaen, dejligt solskinsvejr og meget mere.

Motto: “Shopping er også en sport”. Og ja, det ER mig på billedet :-)
Torsdag d. 4. oktober 2007 kl. 14:13
Ligestillingen i fodbold…

Her på hjemmesiden er der blevet plads til artikler om en løgnedetektor, en automatisk græsslåmaskine og andre såkaldte “uundværligheder”. Der er ældgamle videoklip, pauseopskrifter og en lam pizzakonkurrence. Men ikke et ord om det danske kvindelandshold i fodbold, selvom de lige har været med til VM! Mændene kommer sikkert ikke engang med til EM, og alligevel snakker medierne stort set kun om dém. Hvor ynkeligt er dét?! Kvinderne er jo tydeligvis bedre end mændene. Hvorfor skal det være en hemmelighed..?

Torsdag d. 4. oktober 2007 kl. 15:05
Afstemning: Vild med håndbold eller dans?

ØV! Joachim Boldsen er ikke længere med i “Vild med dans”! Han var ellers en af grundene til, at det er mit yndlingsprogram. Og så selvfølgelig også på grund af alle de fine kjoler og den dejlige musik. Nå, men Jokke er blevet skadet, og derfor kan han heller ikke spille håndbold for tiden. Det sidste er jeg sådan set ligeglad med, og så kom jeg til at tænke på noget. Hvad er egentlig vigtigst – håndbold eller “Vild med dans”? Jeg ved godt, hvad jeg vil svare, men hvad mener du? Vær med i min lille afstemning: Hvis Boldsen ENTEN skulle spille håndbold ELLER danse for os i fjernsynet hver fredag, hvad synes du så, han skulle vælge?

Tirsdag d. 16. oktober 2007 kl. 12:15
Tør øjnene, drenge! Og lad nu Morten være i fred.

Jeg skal LIGE love for, at der var dårlig stemning i stuen her i lørdags. Min kæreste og hans venner var helt nede over landskampen. Men helt ærligt, altså. Slap dog af. Som jeg har forstået det, har Danmark en kamp igen onsdag, og denne gang mod et let land. Så hvad med at kigge lidt fremad i stedet for at sidde og surmule over et enkelt nederlag? Det gælder i øvrigt også for medierne. Flere af dem mener, at Morten Olsen skal fyres, og én af aviserne foreslog, at Ståle Solbakken skal overtage jobbet. Sig mig, tænker de sig ikke om? Manden er fra Sverige! Man ka’ vel ikke ha’ en svensk træner for et dansk landshold?! Og desuden er det vel ikke Morten Olsens skyld, at de danske spillere ikke er lige så gode som de spanske?

Onsdag d. 24. oktober 2007 kl. 17:39
Morten Olsens “trussel”

“Olsen truer med stop”, læste jeg i en avis. Noget med, at han føler sig uretfærdigt behandlet af medierne. Nok især dém, der på det seneste har krævet, at han stopper. Hmm. Men er det så ikke en lidt dårlig trussel? For egentlig siger han jo: “Hvis I bliver ved med at kræve, at jeg stopper, så stopper jeg altså! Så er I selv ude om det!” I stedet skulle han vel true med at blive?!

powered by oddset
powered by Atmosphere CPH
powered by Atmosphere CPH
Log ind!
close