Sluk tv´et med fiks lille dims…
Styr dine spillere med fjernbetjeningen!
Side 2 af 2
Lille dims med store muligheder
En nøglering med en lille sort dims. Umiddelbart ikke verdens mest prangende gadget. Men skindet bedrager. TVB-Gone er et fantastisk stykke legetøj.

Først og fremmest udfører den sin opgave uden problemer. For når det gælder om at slukke alverdens tv helt diskret er TVB-Gone en sand mester.

Med TVB-Gone i nøglebundet åbner der sig en helt ny verden af muligheder…

Har du fx brug for lidt goodwill på hjemmefronten, så arranger et lille tv-nedbrud, og iscenesæt dig selv som den helt store tekniske redningsmand…

Vælg en populær tv-serie - fx Desperate Housewife. Afbryd tv-et. Vent lidt. Afbryd tv´et igen. Gentag denne procedure indtil du bliver tilkaldt. Pas på med ikke at ”løse problemet” alt for hurtigt. Rod med kabler og tjek on-screen-menuen. Sæt ”jeg-har-fikset-det”-attituden på og forlad stuen med masser af point i karakterbogen.

I det hele taget er det en god ide altid at have TVB-Gone med dig.
Fx er den rar at have ved hånden på den lokale sportsbar, hvis dit hold kommer bagud. Og stedet er proppet med irriterende glade tilhængere af modstanderholdet.

Fremgangsmåden er enkel. Behold TVB-Gone i lommen og afvent. I det øjeblik bolden skydes tæt på målet, trykker du på knappen i lommen og tv´et afbrydes. Gentag dette hver gang modstanderne har en chance og svæk tilhængernes moral. På den måde slipper du også for at opleve glædesudbrud ved et evt. ekstra mål.
Sejren kan TVB-Gone ikke give dig, men vi garanterer dig, at du ler både sidst og bedst…
powered by oddset
powered by Atmosphere CPH
powered by Atmosphere CPH
Log ind!
close